Bioøkonomikonferencerne

- et vigtigt værktøj for Bioøkonomisk Vækstcenter Guldborgsund

De årlige bioøkonomikonferencer på Lolland-Falster skal sikre deling af ny viden og mulighed for at netværke og skabe nye værdikæder. Derfor inviteres jordbrugere, virksomheder, iværksættere, forskere og investorer og andre interesserede til at præsentere deres viden og i fællesskab se på mulighederne for nye samarbejder, der kan bane vejen for nye produkter, der er både miljømæssigt og økonomisk bæredygtige.

Konferencerne udarbejdes i tæt samarbejde mellem Center for Cirkulær Bioøkonomi (AU), INBIOM (Agro Business Park), Business Lolland-Falster og Bioøkonomisk Vækstcenter Guldborgsund. Desuden bidrager Teknologisk Institut, Agrovi og Dansk Landbrug Sydhavsøerne. I forlængelse af konferencerne tilbyder de sparring vedrørende proof of technology og forretningsudvikling. 

Find præsentationerne fra konferencerne via indekset til venstre på denne side.